Kontakt os og vi giver dig en skarp, fast pris.
Men først skal vi have en - gratis samtale om, hvilke dokumenter og hvilken bistand du har brug for. Køber du en standard "dokumentpakke" på nettet, får du højst sandsynlig mere eller mindre, end du har brug for, og under alle omstændigheder er pakken ikke tilpasset dine individuelle forhold. Det er et meget uklogt sted at spare.
Du skal nok under alle omstændigheder have
- et stiftelsesdokument
- vedtægter for selskabet.
- en ejerbog
Måske er det også en god idé at få oprettet fx
- et standard-generalforsamlingsreferat
- en ejeraftale
- en særejeægtepagt
- en forretningsorden for bestyrelsen
- en direktørkontrakt
- en standard-ansættelsesaftale.
Lad os sammen finde ud af, hvad du kan undvære, og hvad du ikke kan.
Fra vugge til grav kan der opstå mange forskellige behov for at tilpasse sig - også når det gælder selskaber.
Det kan som nogle få eksempler være
- etablering eller afskaffelse af en bestyrelse eller et tilsynsråd.
- ændringer af ledelsens sammensætning.
- navneændringer eventuelt også vedrørende binavne.
- ændringer i ejerkredsen eller i kapitalfordelingen.
- udvidelse eller indsnævring af forretningsområder.
- forhøjelse eller nedsættelse af kapitalen.
- beslutning om fusion, spaltning, omdannelse eller likvidation.
Listen er lang og kunne fortsættes.
Selskabsloven indeholder en række krav i forbindelse med foretagelse af ændringer, og kravene varierer alt efter, hvad beslutningen vedrører.
Til en begyndelse er det vigtigt at være opmærksom på, om beslutningen skal træffes af direktionen, bestyrelsen eller af generalforsamlingen. Hvis beslutningen ikke træffes af det rigtige forum, er den ugyldig.
Man skal være opmærksom på selskabslovens § 106, der fraviger udgangspunktet om, at alle anliggender på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal. § 106 anfører, at hvis der skal træffes beslutning om ændring af vedtægterne, er beslutningen kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de stemmer, der afgives, som af den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Visse beslutninger er undergivet endnu strengere stemmekrav iht. selskabslovens § 107.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, jf. selskabslovens § 101, stk. 2. Dirigenten skal bl.a. føre en forhandlingsprotokol, hvori forhandlingerne på generalforsamlingen refereres. Alle beslutningerne skal føres ind i protokollen og protokollen underskrives af dirigenten.
Kontakt os for at sikre en korrekt proces ved ændringer omkring jeres selskab.
Alt for mange selskaber med en bestyrelse betragter bestyrelsesmøder som noget, der skal overstås, eller som et sagsbehandlingsforum for formaliteter.
Vi hjælper med at få bestyrelsesmøderme til at give mening - til at være en af selskabets motorer.
Lad os tale om hvordan, og hvad det koster.
- boligadvokat.tips
- byggebranche.tips
- børneadvokaten.dk
bådadvokaten.dk - ejendomsadministration.tips
- fremtidsfuldmagt.tips
- inkasso.tips
- medarbejder.tips
- persondata.tips
- selskab.tips
- senioradvokat.dk
- sommerhus.tips
- sundhedsjura.tips
- testamente.tips
UNIVERSADVOKATER arbejder med et stort antal fagområder. Kun enkelte af fagområderne har deres egen hjemmeside.
Virksomhedsoverdragelse (som juridisk disciplin ofte betegnet mergers and acquisitions eller M&A) kan ske på flere måder, typisk ved overdragelse af kapialandelene i virksomheden eller ved overdragelse af virksomhedens aktiver. Det kan ske efter en salgsproces i almindelig fri handel, men der kan fx også være tale om en fusion eller et generationsskifte.
Hvad enten man er køber eller sælger, nødvendiggør enhver virksomhedsoverdragelse grundige praktiske, juridiske og økonomiske overvejelser. Naturligvis er større overdragelser typisk de mest komplekse, men også overdragelse af mindre virksomheder kræver et grundigt forarbejde.
Tag os med på råd helt fra starten og hele vejen igennem fra overvejelserne over planlægningen til eksekveringen. Det betaler sig. Og den indledende, sonderende samtale er altid gratis.
Vi
- sparrer og rådgiver i forberedelsesfasen
- koordinerer med revisor, pengeinstitut, eventuel virksomhedsmægler m.fl.
- sørger for indgåelse af en fortrolighedsaftale (NDA Non-disclosure agreement)
- opretter en hensigtserklæring (LOI Letter of intent), hvis det giver mening
- medvirker til eller forestår de fornødne undersøgelser (Due diligence)
- udarbejder eller gennemgår overdragelsesaftalen (SPA Sale and purchase agreement)
- sørger for, at overdragelsen effektueres (closing)
- og meget andet.
Vi er fuldt rustet til at bistå også ved internationale overdragelser.
Vi garanterer professionel bistand, der sikrer tryghed og et optimalt resultat, juridisk og forretningsmæssigt. Og vi er ikke dem, der pumper processen op med unødvendige krumspring.
Hvilken virksomhedsform skal I vælge, når I starter jeres virksomhed aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab, partnerselskab?
I skal tænke skatteforhold, personlig hæftelse, kapitalbehov, driftsrisiko, hvem og hvor mange deltagere, virksomhedens forventede fremtidige udvikling, ledelse, troværdighed og mange andre ting.
Også undervejs i virksomhedens livscyklus er der god grund til løbende at overveje, om virksomhedsstrukturen er den rette om en ny virksomhedsform skal vælges eller om en koncernstuktur, fx med et holdingselskab, skal etableres, udbygges eller forsimples.
Tro ikke at 10 minutter med almindelighederne på Google giver dig alle de rigtige svar ...
Det forkerte valg kan blive dyrt. Lad os tage en snak. Vi er advokater, men med forretning i fokus.
Det var da ikke så lidt uforsigtigt!
Kontakt os, hvis I vil have sikkerhed for, at jeres selskab har det optimale fundament i form af de rigtige dokumenter.
Alene tvivlen er prisen værd.
Når et selskab stiftes, skal en vis minimumskapital indskydes i selskabet enten kontant eller i form af andre værdier (apportindskud).
Kapitalkravet til et anpartsselskab (ApS) er kr. 40.000 og til et aktieselskab (A/S) kr. 400.000. I et partnerselskab (P/S) skal indskuddet som udgangspunkt også mindst være på kr. 400.000
Iværksætterselskaber (IVS'er) blev afskaffet i 2019.
Selskabsloven bestemmer, at hverken de enkelte medlemmer af ledelsen eller de enkelte kapitalejere må handle i strid med selskabets interesse. Hvis I ikke overholder dette, kan det betyde, at I bliver erstatningsansvarlige.
Spørgsmålet har også en særlig betydning i koncernforhold: må et datterselskab f.eks. handle i moderselskabets interesse, hvis det samtidig strider imod datterselskabets egeninteresse? Det samme spørgsmål kan rejses i forholdet mellem søsterselskaber.
Det kan være en omfattende vurdering, om en bestemt handling er i overensstemmelse med selskabets interesse.
Det første spørgsmål er, hvad selskabets interesse betyder. Et selskab er en juridisk, økonomisk konstruktion, der hverken har en vilje eller interesse i sig selv.
De såkaldte generalklausuler i selskabslovens § 127, stk. 1, og § 108 omtaler "kapitalselskabets bekostning", og der er her tale om et element af selskabets interesse. Ud fra en fortolkning af forarbejderne til generalklausulerne må kapitalselskabets bekostning forstås således, at der sigtes til situationen, hvor kapitalejerne indirekte rammes gennem selskabet, og generalklausulerne beskytter dermed den afledede, kollektive interesse, som kapitalejerne har i selskabet. I det øjeblik selskabet er, eller ved en påtænkt disposition ville blive, insolvent, har kapitalejerne imidlertid ikke længere reelt en interesse i selskabet. Derimod vil selskabets kreditorer have en stor interesse i ikke at lide yderligere tab. På den baggrund må det i insolvenstilfælde gælde, at selskabets interesse er udtryk for en beskyttelse af kreditorinteressen.
Der kan herudover indgå flere forhold. Ledelsen må også kunne tage hensyn til medarbejderne uden at komme i konflikt med loyalitetspligten overfor selskabsinteressen. Det er imidlertid ikke endeligt afklaret i hvilket omfang, der kan tages hensyn til medarbejderinteresser - og heller ikke f.eks. samfundsinteresser. På den ene side er det uproblematisk, så længe at varetagelsen af disse interessenter indirekte vil komme kapitalejerne til gavn. På den anden side vil ledelsen kunne ifalde erstatningsansvar, såfremt forholdet kan indordnes under SL § 127, stk. 1.
Kontakt os gerne, hvis I ønsker at sikre bedst muligt, at I handler i overensstemmelse med jeres selskabs interesse.
Ifølge selskabsloven § 50, stk. 1, er ledelsen i et selskab forpligtet til hurtigst muligt efter etableringen af selskabet at oprette en fortegnelse over samtlige kapitalejere. Den såkaldte ejerbog.
Ved "etablering" forstås i denne forbindelse ikke kun en traditionel stiftelse ved indberetning af et nyt selskab til Erhvervsstyrelsen, men også et selskab der opstår ved eksempelvis fusion, spaltning eller omdannelse til en af selskabsformerne omfattet af selskabsloven.
Der er bestemte krav til indholdet af oplysningerne i ejerbogen, og kravene varierer. Eksempelvis indeholder selskabslovens § 52 en række udtrykkelige krav til ejerbogens indhold, når der er udstedt navnekapitalandele.
Indførelse i ejerbogen kan desuden have betydning for, i hvilket omfang en kapitalejer kan udnytte sine rettigheder. Rettighederne som kapitalejer inddeles i henholdsvis forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder. De forvaltningsmæssige rettigheder omfatter de rettigheder, som giver indflydelse på selskabets ledelse, typisk fx retten til at stemme på generalforsamlingen. De økonomiske rettigheder omfatter retten til udbytte og visse andre udbetalinger.
Selskabslovens § 49, stk. 1 bestemmer, at en ejer af navnekapitalandele kun kan udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder, hvis ejeren er noteret i ejerbogen, eller ejeren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. De økonomiske rettigheder kan udøves også uden notering.
Vi hjælper gerne med oprettelse af ejerbog.
Der kan være forskellige grunde til, at et selskab mangler penge i kassen. Typisk vil der enten være tale om, at omsætningen ikke er gået som forventet, eller at der er brug for yderligere kapital til udvikling og ekspansion. Overskuddet i selskabet er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til den fortsatte udvikling.
Kapital kan tilvejebringes på flere forskellige måder. Det kan - som eksempler - ske ved kapitalforhøjelse, låneoptagelse, konvertering af gæld eller udstedelse af warrants.
En mulighed er det offentlige kapitalmarked, en anden individuelle aftaler med långivere eller med indskydere af egenkapital. I førstnævnte tilfælde skal der, udover reglerne i selskabsloven, også tages hensyn til regler i værdipapirhandelsloven. I sidstnævnte tilfælde skal der udarbejdes låneaftaler, ejeraftaler, kapitaloverdragelsesaftaler m.v.
En beslutning om at foretage en kapitalforhøjelse skal træffes af generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 154. Da en kapitalforhøjelse indebærer en vedtægtsændring, skal den vedtages med kvalificeret flertal efter selskabslovens § 106. Det er i den forbindelse vigtigt, at selskabslovens procedurekrav iagttages.
For at sikre fleksibilitet giver selskabslovens § 155 mulighed for, at det såkaldte centrale ledelsesorgan i selskabet kan bemyndiges til i et bestemt, afgrænset omfang at gennemføre kapitalforhøjelser. Det kan være særligt hensigtsmæssigt, hvis I skal have mulighed for at udnytte et særligt gunstigt investeringsmarked uden forsinkelse eller for at kunne tilbyde medarbejderaktier på det helt rigtige tidspunkt.
I kan også vælge at udstede warrants, der giver modtageren ret til på et senere tidspunkt til en på forhånd fastsat kurs at tegne kapitalandele i selskabet. Warrants minder om en købsoption, dog med den væsentlige forskel at modtageren af en købsoption alene har ret til at tegne allerede eksisterende aktier eller anparter.
Tal med en af vores advokater om muligheden. Første kontakt er altid gratis.
Transferpricing handler om fastsættelsen af priser og vilkår for den handel, som foregår mellem to eller flere parter i samme koncern (såkaldte kontrollerede transaktioner). Virksomheder skal i den forbindelse løbende udarbejde skriftlig dokumentation, som kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Tidligere var reglen, at dokumentation skulle indsendes på begæring fra Skatteforvaltningen, men nu skal dokumentationen indsendes automatisk til Skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet (selvangivelsen).
Hvis dokumentationen ikke indleveres, vil der blive taget stilling til, hvorvidt selskabet skal straffes med bøde for den manglende indsendelse af dokumentationen, og praksis på området er streng. Selskaber, der enten forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indsende deres dokumentation rettidigt, kan straffes med en bøde på 250.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår med et tillæg på 10 % af en eventuel indkomstforhøjelse afledt af den manglende dokumentation. Indsender selskabet efterfølgende dokumentationen, kan bøden nedsættes til 125.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår, men stadig med et tillæg på 10 % af en eventuel indkomstforhøjelse.
Hvordan forholder I jer, hvis I ikke kan blive enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres selskab (en såkaldt deadlock-situation)?
Hvordan skal overskuddet i selskabet håndteres - skal det udbetales som udbytte i videst muligt omfang eller forblive i selskabet til konsolidering?
Hvordan forholder I jer, hvis én af jer enten ikke kan eller vil være med længere?
Disse og flere væsentlige spørgsmål reguleres sædvanligvis i en ejeraftale.
Har virksomheden flere ejere, bør I have en ejeraftale. Selskabslovgivningen regulerer (bl.a.) forholdet mellem selskabet og ejerne, ikke mellem ejerne indbyrdes. Uden en ejeraftale, der bygger på netop jeres situation, risikerer I fæle og dyre overraskelser. Ejeraftalen er en af de væsentligste aftaler angående selskabet, idet den regulerer vigtige spørgsmål som magt, økonomi og exit i forholdet mellem ejerne.
Indgår man ikke en ejeraftale, er ovennævnte - og en lang række øvrige spørgsmål - ubesvarede, hvilket indebærer en betydelig risiko for et langvarigt og dyrt retsopgør, hvis I skulle gå hen og blive uenige.
Der er selvfølgelig ingen, der planlægger eller ønsker at blive afgørende uenig med forretningspartnere, men desværre sker det som med ægteskaber - ofte. Det er derfor vigtigt proaktivt at indgå en ejeraftale i god tid (i fredstid) for at forebygge ødelæggende konflikter mellem jer som kapitalejere.
En (ordentlig) ejeraftale skaber klarhed i situationer som ovennævnte og fungerer dermed som en art forsikring i tilfælde af uenighed vedrørende meget væsentlige spørgsmål angående selskabet. Har I allerede en ejeraftale, bør I tage den frem til gennemsyn hver gang, noget ændrer sig, og under alle omstændigheder med få års mellemrum.
Som advokater udarbejder og forhandler vi løbende ejeraftaler, og vi bistår gerne med også at få styr på jeres ejeraftale.
Det følgende er yderligere eksempler på, hvad der kan være relevant at regulere i en ejeraftale, men husk at hvert selskabs individuelle forhold kræver individuelle regler, hvis aftalen skal være optimal.
- Selskabets ledelse, fx proceduren ved etablering af en bestyrelse, eller hvem der skal have retten til at udpege direktøren.
- Vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, fx krav om enstemmighed. Det kan også aftales, hvad I kan beslutte hver for sig, og hvilken grad af beskyttelse af mindretallet I ønsker.
- Samhandel.
- Forretningsmodel og arbejdsforpligtelser - hvem har ansvaret for hvad, hvilke arbejdsforpligtelser påhviler den enkelte, hvad skal de have for det osv.
- Køberet og hvordan prisen skal beregnes, hvis en part ikke overholder sine arbejdsforpligtelser eller andre forpligtelser (good leaver vs. bad leaver).
- Køberet m.v. ved død eller længerevarende sygdom.
- Overgang af kapitalandele og forkøbsret.
- Pligt til særeje over kapitalandele.
- Optioner (typisk samtidig reguleret i særskilt optionsaftale).
- Salgsforbud.
- Medsalgsret og -pligt.
- Konkurrence- og/eller kundeklausuler.
Når man skal opstarte sin virksomhed, vælger mange enten en enkeltmandsvirksomhed eller et anpartsselskab. Valget af virksomhedsform har meget stor betydning, særligt skattemæssigt og i forholdet til kreditorerne. Det er samtidig hele fundamentet for virksomheden, og det er derfor altafgørende at vælge rigtigt.
Udover enkeltmandsvirksomheden og anpartsselskabet findes en række andre virksomhedsformer, som kan være relevante at overveje, f.eks. interessentskab, kommanditselskab, aktieselskab og partnerselskab.
Hvis I på et tidspunkt ikke kan opfylde jeres forpligtelser overfor kreditorerne - eksempelvis jeres bank eller leverandører er der ved de forskellige virksomhedsformer forskel på, om kreditorerne alene kan holde sig til virksomhedens formue, eller om de herudover kan holde sig til jeres private ejendele.
Ved enkeltmandsvirksomheder hæfter man personligt over for virksomhedens kreditorer. Det betyder, at hvis virksomheden ikke har penge til at betale kreditorerne, vil kreditorerne i sidste instans kunne tvangsauktionere dine private aktiver, f.eks. en ejendom og/eller en bil.
Noget helt andet er tilfældet med aktie- og anpartsselskaberne. Ved disse selskabsformer hæfter I kun med den formue, I har skudt ind i selskabet. Kreditorerne vil derfor, som det helt klare udgangspunkt, ikke kunne gå efter jeres private formue. En markant beskyttelse.
Hvis du allerede har startet en enkeltmandsvirksomhed, bør I overveje, om det er på tide at beskytte jer personligt mod kreditorerne ved at omdanne virksomheden. Når omsætningen stiger og forpligtelserne i forhold til forretningsforbindelserne gør det samme - vil det ofte være anbefalingen at omdanne virksomheden til eksempelvis et anpartsselskab.
Omdannelsen fra enkeltmandsvirksomhed til anpartsselskab kan fx ske ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor enkeltmandsvirksomheden indskydes som et aktiv i et nystiftet anpartsselskab. Det kan først og fremmest betyde en skattemæssig besparelse set i forhold til at stifte anpartsselskabet og derefter sælge aktiverne ind i det. Herudover betyder det, at du ofte ikke behøver skyde kontanter ind i ved stiftelsen af anpartsselskabet, da enkeltmandsvirksomhedens værdi kan opfylde kravet til minimumskapitalen.
Uanset at anparts- og aktieselskaber kan lyde som et ubetinget gode, er det dog vigtigt at have for øje, at den begrænsede hæftelse kommer med en pris. Disse selskaber er nemlig omfattet af en lang række forpligtelser i selskabsloven, der bør sammenholdes med gevinsten ved den begrænsede hæftelse. Overvejelserne er derfor helt konkrete.
Kontakt advokat Andreas Peter Olesen for en drøftelse af fordele og ulemper.